Brev:

Hvordan slanke et barn på en god måde?

Kære Helen.

Vi er bekymrede for, om vore datter er overvægtig. Jeg har tastet alle de vægt og mål, som er blevet taget af hende gennem årene ind her på siden. Og taster et opdateret ind i morgen, når hun er vågnet og jeg har vejet hende. (Vægten i februar er lav, fordi hun netop havde haft en uges slem halsbetændelse).

Hun er en stor pige af sin alder. Hun har helt tydeligt arvet min mands families lange ryg, og også deres store, stærke ”big boned” kroppe. Og måske deres tendens til overvægt. Hun er langt fra en ballerina af bygning. Men kan sagtens holde en genstridig Shetlandspony!

Hun er meget aktiv. Ift sine klassekammerater og legekammerater i øvrigt. De bliver altid trætte før hun, når de leger fysisk. Hun går til ridning to gange om ugen, har både svømning og gymnastik skolen. Og de har 2 gange en halv time udeleg om dagen i skolen. Vi går mange steder hen. Desværre er der ikke mulighed for at cykle i skole, hvor vi bor i udlandet. Hun hopper dagligt i trampolin her om sommeren, og sidste år var vi på cirkusferie i sommerferien, og hun nød det. I år skal vi på familie-ridelejr. Hun elsker i det hele taget at bruge sin krop, og hun er grundstærk. Næsten aldrig syg. Hun ser vel skærm 4 gange om ugen, ofte sidst på dagen efter aftensmad og inden sengetid. Sjældent mere end 1 time af gangen. Så jeg føler ikke, at det er mangel på motion.

Vi spiser ikke slik, is og kager hjemme. Kun en sjælden gang – måske to-tre gange om måneden. Vi har ingen af delene liggende i skabene. Men køber det ind/bager, når der er en lejlighed. Hun drikker mest vand. Nogle få gange om ugen saft eller juice. Men kun nu i den varme tid (de fleste dage over 30 grader) for at sikre, at hun ikke dehydrerer. Hun kan rigtig godt lide vand – især med isterninger og sugerør – men det er svært at få hende til at drikke alt det, hun skal i varmen.

Hun er selvvalgt vegetar (både min mand og jeg spiser kød). Men hun spiser dog æg, pølser, leverpostej, spegepølse, bacon. (Hun får fiskeolie dagligt). Hun er meget glad for mælkeprodukter, især ost. Og det er nok et sted, der kunne spares nogle kalorier, men omvendt har hun jo også brug for det kalk og protein, der er i. Hun får 0% fedt yoghurt, når jeg kan finde det. Hun bryder sig ikke om den langtidsholdbare mælk, som er det eneste, vi trygt kan købe her. Fedtfattig ost kan man ikke få. Hun er glad for nødder – jeg ved de er fede, men de er også proteinkilder. Det er dog kun et par gange om ugen, at hun får det. Generelt kan hun lide den fede og salte smag…. Og til dels den søde.

Hun elsker frugt. Og hvidt brød, pasta og ris. Som vi har planlagt at holde igen med. Desværre er det ikke let at opdrive rugbrød her, men vi har WASA, og indimellem rugbrødsblanding.

I det hele taget tror jeg ikke, det er så meget, hvad hun spiser (eller ikke spiser) som er problemet. Men mængden af det. Hun spiser mere end mig. Hun siger, hun er sulten. Og vil endda spise tørt knækbrød og gulerodsstænger nogle dage. Så det siger mig, at hun vitterligt er sulten – eller i hvert fald ønsker mere, og ikke bare siger hun er sulten for at få en youghurt, frugt eller lignende. Vi får dessert højst en gang om måneden, og så ...

... frugt.

Jeg tænker på, om så lille et barn kan spise med sine følelser? Jeg tror, at hun spiser, når hun er overstimuleret, hvilket hun let bliver som særligt sensitiv. Og så tror jeg hun synes, det er hyggeligt at spise. Det er det jo også. Men det skal ikke desto mindre være med måde.

Min mand er inde på at kontrolveje hende og hendes portioner, og sige til hende, at hun er tyk/fed. Jeg er bange for, at det giver bagslag. Udover at jeg af andre grunde ikke finder metoden særlig pædagogisk. Omvendt må jeg indse, at mange måneders snak om, at man skal spise sundt og hvorfor, ikke har givet resultat.

Vi har generelt få konflikter mellem hende og os, hendes forældre. Og når de er der, så synes jeg, at vi kommer godt ud af dem. Men de største ture tager vi nok over mad. Hun vil virkelig gå langt for at plage om noget sødt/fedt/salt eller mere mad. Det synes jeg, er sådan en dum ting at konflikte over.

I skolen får de morgenmad, frokost og medbragt eftermiddags-mad. Så hun spiser ikke morgenmad, inden hun hopper på skolebussen, for de får det ved ankomst. Jeg ville hellere, at hun spiste morgenmad hjemme, og ikke der. Men det kan jeg ikke bestemme. Skolemaden er ikke specielt usund, men bestemt heller ikke efter kostpyramiden, har jeg indtryk af. Generelt synes man her, at fede børn (i danske øjne) er sunde børn. Især de helt små flaskes op til små Michelin-mænd. Man nøder børnene og serverer søde sager i stor stil til fester, sammenkomster m.m.

Skolen er 8.30-16 fra skolebussen henter hende, til den sætter hende af igen herhjemme. Det er ren skole – ikke SFO. Men heldigvis med meget leg og aktivitet. De er en lille klasse med bare 10 elever og en lærer og en hjælpelærer, men alligevel er lyd og aktivitets-niveauet højt. Jeg tænker, at hun måske er stresset/en mild grad af angst, men dulmer det med mad? Lyder det sandsynligt? Gør børn det?

Ellers stortrives hun. Sover godt. Fungerer godt i skolen, som hun er rigtig glad for. Og alt det der. Elsker sine mange dyr og bruger en masse tid (og energi/kalorier) i omgangen med dem. Begynder at have mere lyst til legeaftaler. Foreslog selv at have klassen til fødselsdag, som var en succes. (De fik kun chokoladekage. Intet andet snask! Og ingen børn efterspurgte det!). Den slags har hun ikke haft mod på førhen. Har et fint selvværd på alle områder.

Men det er en evig balancegang at holde stimulationsniveauet til noget, som hun trives med. Især med de lange skoledage, og en skole, som virkelig vil gøre skolelivet sjovt med temauger og temadage i ét væk. Hun har meget brug for hjemme- og stille-tid. Og keder sig sjældent i sit eget selskab. Jeg har faktisk aldrig hørt hende sige, at hun keder sig!

Vi overvejer at: Skære ned på kulhydrater som hvidt brød, pasta og ris. Gøre mere i grønsager. Printe kostpyramiden ud og snakke om den ved måltiderne. Opfordre til at mærke efter om hun er mæt. Begrænse hendes portioner (ikke per vægt, men mere som ”nu har du fået to gange, det er nok for i aften”). Alt det er umiddelbart til at gå til. Men hvordan snakker jeg med hende om at spise med følelserne? For jeg tror, der ligger noget begravet der.

Hvad tænker du, Helen?

Knus,
L

Læs Helens svar »

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.

Dårlig opførsel og drillerier

Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...

Læs hele brevet og Helens svar

21. november 2023 | Udvikling | 7 år, 4 mdr.

Dreng på 7 år, social udvikling

Kære Helen, Vi er forældre til en dejlig dreng på snart 7 et halvt år. Han...

Læs hele brevet og Helens svar

5. oktober 2023 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.

7årig dreng

Hej Helen, Jeg har så mange ting jeg er usikker på, og ved ikke hvor jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juli 2023 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor

Kære Helen Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: